Svalen er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.
Vi er opdelt i fire stuer - Stjernestuen, Månestuen, Regnbuestuen og Solstuen. Regnbuestuen og Solstuen arbejder desuden på tværs af stuerne i aldersinddelte grupper, hvor aktiviteterne er tilpasset den enkelte gruppe. Læs mere om det under de enkelte grupper under fanen "En typisk dag".
Månestuen og Stjernestuen har såvel aktiviteter på den enkelte stue som et tæt samarbejde med hinanden, især om eftermiddagen, hvor børnene er samlet på én stue, efterhånden som de vågner og indtil de skal have eftermiddagsmad.
Svalen har fuld madordning, og vi har en køkkenleder, der laver sund og nærende kost til børnene hver dag efter sundhedsstyrelses forskrifter. Måltiderne er en integreret del af vores pædagogik, og vi arbejder med Det Gode Måltid, hvor selvhjulpenhed og en forståelse for den mad, vi spiser, er en vigtig del.
Vi er meget udendørs, både på vores tre legepladser og i lokalområdet. Vi råder over to ladcykler, som hjælper os med at komme lidt længere omkring.